Kort over vandreruten
Pomle Nakke på Falster
Smuk vandrerute på 4 km ved Falsters østkyst. Ruten er let kuperet og går dels gennem Corselitze skovene og langs kysten tæt på skrænterne mod stranden. Oplagt at kombinere med kaffe eller mad på restaurant Pomle Nakke Traktørsted.
Naturen
Du kan opleve Østfalsters smukke kyststrækning med bøgeskove, stejle skrænter og en spektakulær udsigt over Østersøen. Gå på opdagelse i et betagende landskab, hvor de store skove strækker sig helt ud til kysten. En lille vandretur og en stor oplevelse i naturen.
Pomle Nakke Traktørsted
Den hyggelige restaurant og café ligger oppe på en klint og har havets brusen og bøgetræernes hvislen som eneste ”støj”. Her kan havbades og skovbades på én gang. Der trakteres med lette og større retter. Kokken bruger helst, hvad der findes lokalt, alt det, som vidner om det velforsynede og frugtbare fadebur, som Falster altid har levet med og nydt godt af. Det er et køkken, der arbejder med et klassisk menukort med mad skabt fra bunden og et køkken, der udfordrer såvel smagsløg som områdets råvarer. Hertil er der gode velvalgte vine, velskænkede øl og velsmagende safter.
Information
GeografiFalster (øst)Find vejmaps.app.goo.glDistance4 kmRutetypeTrampestiNaturSkov og strandMærket ruteDelvistHundeTilladt i snorSpisestedPomle Nakke TraktørstedFlere ruterJaEjerforholdPrivatShelter1 km vækBook shelterhttp://www.corselitze.dkDrikkevandJaWCJaWifiJa
Navigation apps
KomootSe ruten
AlltrailsSe ruten