Kort over vandreruten
Frejlev Skov på Lolland
Oplev fortidsminder og en fin rute på 3 km i Frejlev Skov på Lolland. Skoven er helt enestående, fordi skoven rummer flere hundrede fredede oldtidsminder, herunder 100 høje, 13 dysser og 5 jættestuer. Vandreturen går forbi de vigtigste fortidsminder som står næsten uberørte, fordi skoven aldrig har været opdyrket, men altid har været skov.
Vandreruten
Vandreruten starter ved en lille parkeringsplads og går ad skovveje gennem blandet løvskov til Kong Grøns Høj, som er en velbevaret 20 meter lang langhøj. Herfra videre ned mod vandet hvor der er en fantastisk udsigt over Bredningen, et urørt strandeng område med et rigt fugle- og dyreliv. Vandreturen fortsætter gennem den urørte del af skoven og kommer forbi Den Store Jættestue (bemærk at gravkammeret er blevet muret til), den imponerende Runddysse og til sidst Sidenius’ Jættestue.
Naturen
Desuden er Frejlev Skov en af Danmarks vigtigste skove for biodiversitet. I 2020 blev 20 hektar af skoven opkøbt af Den Danske Naturfond og skoven er derved sikret som urørt skov til glæde for naturen, dyrene og eftertiden. Som gammel naturskov rummer Frejlev Skov mange hundrede arter af dyr, planter og svampe, herunder 26 truede og 13 sjældne arter. Skovens betydning for naturen har gjort den til genstand for forskning og beskyttelse.
Historie
Ud over de mange oldtidsminder har Frejlev Skov også en bemærkelsesværdig historie. Dronning Margrethe 1. skænkede nemlig ejendomsretten over skoven til Frejlevs bønder, hvilket var ret ualmindeligt i 1500-tallet. Det betyder at skoven den dag i dag stadig er ejet af de lokale bønder i området. Du kan læse mere om historien her.
Information
GeografiFrejlev SkovFind vejmaps.app.goo.glDistance3,5 kmRutetypeSkovvej og trampestiNaturStrandeng og skovMærket ruteNejHundeTilladt i snorFlere ruterJaEjerforholdOffentlig og privatDrikkevandNejWCNej
Navigation apps
KomootSe ruten
AlltrailsSe ruten