Vålse Vesterskov på Falster

Vålse Vesterskov ligger på den nordvestligste del af Falster og byder på blandet løvskov, strandenge, et rigt fugleliv, fortidsminder og et sagn om den uhyggelige Horsjager. Området er yderst fredeligt og her høres kun naturens egne lyde. Af hensyn til ynglefuglene er landtangen på den nordlige del lukket for offentligheden i perioden 1. marts – 31. juli. Det er derfor oplagt at vandre her uden for sommermånederne og opleve nordstranden samt den vestlige del af skoven, hvor der fra stranden er udsigt over Smålandsfarvandet og Femø.

Vandreruten

Vandreturen begynder ved skovfogedhuset i skovens sydlige udkant, hvor der er mulighed for parkering. Ruten går ad skovvejen mod den nordlige strandeng og passerer en mindre stendysse inde i skoven, inden man når det gamle område til ridelejrplads. Herefter går turen ud på landtangen og stranden med udsigt til Storstrømmen. Bemærk at området er lukket fra 1. marts – 31. juli. Tilbage i skoven og ruten følger skovvejen mod den østlige del af skoven. På vejen kommer man forbi de to rundhøje Store Bondekirke og Lille Bondekirke. Et gammelt sagn fortæller om Horsjageren, der holder til ved de store stendysser (læs længere nede). Ruten går ud til den vestlige strandbred med udsigt til Smålandsfarvandet og Femø, herefter tilbage ad skovvejene til skovfogedhuset.

Naturen

Skoven er en blandet løvskov med enkelte områder med gran. I foråret blomstrer mange af forårsbebuderne som f.eks. hvide, gule og blå anemoner, violer og hulrodet lærkespore. På landtangen og strandengen vokser der tangrør og der er ynglende vandfugle, bl.a. klyde og dværgterne.

Horsjageren

Horsjageren er sagnet om en mystisk og frygtindgydende skikkelse, der holder til i Vålse Vesterskov ved de store stendysser Bondekirkerne. Han er dobbelt så høj som et menneske, har et ansigt med vædderhorn og øjne, der lyser som en kats i mørket. Fra gammel tid er der skrevet om Horsjageren, som ved daggry mister han sin magt. Skovområdet, hvor han huserer, undgås af frygt for hans dødbringende natur. Klik her for at læse mere om sagnet.